Økonomistyring

Gennem Mazars’ outsourcing tjenester hjælper vi vores kunder med at opnå de rigtige færdigheder, forbedre processer og procedurer samt overholde reglerne for at drive virksomhed - både i Danmark og i udlandet.

Vores service omfatter:

Fuld back-office økonomistyring

Vi kan køre hele eller dele af jeres økonomifunktion (finansbalance, debitorer, kreditorer, månedsafslutninger m.v.) for at sikre, at I får præcis, rettidig ledelsesinformation i et format, der opfylder jeres behov eller krav. Med et væld af erfaringer inden for forskellige softwarepakker, leverer vi en skræddersyet løsning, der virker for jeres virksomhed.

Debitorstyring

Vi håndterer gerne jeres virksomheds debitorer, lige fra at rådgive om, etablering af procedurer og retningslinjer for godkendelse af jeres kunder, fremsende saldooplysninger, rykke for betaling og til sikring af overholdelse af rentelovens regler om rentetilskrivning m.v. af overforfaldne saldi.

Kreditorstyring

Vi forestår alle områder af kreditorstyring fra håndtering af fakturaer, online lagring af fakturaer, gennemgang af leverandørkontoudtog og afstemning af konti samt betaling af fakturaer.

Udarbejdelse af månedsafslutninger

Vi designer og leverer skræddersyede platforme og rapporteringspakker til ledelsen, som opfylder jeres og eventuelle interessenters krav. Ved at kombinere finansielle og ikke-finansielle data, sørger vi for, at I har overblik over jeres rapporteringer. Vi udarbejder også analyser, så I kan træffe nødvendige hurtige beslutninger.

Moms

Vi sikrer, at jeres momsangivelser er fyldestgørende. Vi dækker en bred vifte af ydelser fra fuld behandling til simpel udarbejdelse af momsangivelser. Vi kontrollerer, at momsangivelserne herunder eventuelle skemaer udarbejdes rettidigt og sørger for, at I ikke skal bekymre jer om indrapporteringerne.

Koordinering af International compliance

Styring af en international koncern eller en organisation med forretninger i mange lande er kompleks og forbundet med høj risiko, især når det kommer til compliance spørgsmål. I har måske det endelige ansvar for regnskaberne og for overholdelse af skattereglerne for koncernen, men er samtidig afhængige af teams eller leverandører, der arbejder geografisk fjernt fra administrationens lokation. Vi kan hjælpe jer med at håndtere komplicerede, lokale lovgivningsmæssige ordninger ved hjælp af vores online portal: inControl. inControl er en innovativ platform, der rapporterer om alle dine regnskabs- og compliance aktiviteter, hvorved  risikoen for uløste problemer minimeres og overskredne deadlines undgås.