Medarbejderne skal have et helt liv

Managing partner Pia Lillebæk har et ønske om, at vi i branchen lader os inspirere af vores revisionsfaglige tilgang og tager ansvar for, at vi ikke bare skal ”over”leve endnu en travl sæson, men LEVE et helt liv.

”Især som ung blev jeg ofte mindet om, at >Evner Forpligter<. Jeg så det længe som en byrde - indtil jeg fik øjnene op for, at det også er en mulighed for at gøre en forskel.

Det er lettere at engagere sig, når man arbejder med noget, man interesserer sig for og er god til, og det er meget lettere at se den til tider snoede og knoldede vej, når man er klar over, hvad man stiler mod.

Når man som revisor påbegynder sin revision, skal man først og fremmest sætte sig ind i, hvad man har foran sig. På baggrund heraf kigger man på, hvad der er “væsentlige & risikofyldte” områder, og skærper sin opmærksomhed mod disse. Med andre ord er: nysgerrighed, perspektivering og prioritering ret centrale begreber.

Som branche er vi særdeles reguleret (som mange andre), alligevel afhænger kvaliteten af vores arbejde af dømmekraft og integritet - eller sagt på en anden måde, af de mennesker som udfører opgaven.”

Pia Lillebæk
Managing partner, Mazars i Danmark                                                

For mere information læs artiklen i Mit Østerbro