To par øjne på revisionen – hvorfor ikke?

Nyt EU forslag vil styrke kvaliteten i revisionen på tværs af Europa

Mens en stor del af revisionsbranchen går imod EU-kommissionen forslag om en række nye lovkrav, som skal styrke kvaliteten i revisionen på tværs af Europa, hilser Mazars´ managing partner i Danmark, Pia Lillebæk, forslaget velkommen:

”Hvis offentligheden er i tvivl om, hvordan vi adskiller rådgivning og revision i vores kunderelationer, så er branchens troværdighed på spil. Kvalitet og troværdighed opnås bedst med to par øjne på revisionen.”

EU-forslaget handler især om, at de store revisionshuse ikke længere både må yde rådgivning og revision til børsnoterede og finansielle virksomheder med stor offentlig betydning (de såkaldte PIE (Public Interest Entities). Forslaget peger også på indførelse af tvungen revisor-rotation i de store virksomheder.

Hos Mazars er vi overbeviste om, at vi med forslagene får en unik mulighed for at debattere og gennemgå revisors rolle med henblik på at sikre en høj kvalitet i revisionen, større spredning og valg for de reviderede enheder og større finansiel stabilitet. Mazars vil evaluere den foreslåede reformpakke i dybden og bidrage aktivt med praktiske og pragmatiske ideer i løbet af den kommende lovgivningsmæssige debat.

Læs mere om EU-forslaget og Mazars´ holdning til sagen her:

Berlingske Business Magasins artikel 09.02.12