ESG-æraen: “E” for environmental

Der er ingen tvivl om, at ESG er blevet stadig vigtigere. Denne forkortelse, der står for "Environmental, Social and Governance", er rammen for virksomhedernes langsigtede evaluering af bæredygtighed og CSR-præstationer. Den har med sin fulde indpasning medført en positiv indflydelse på erhvervslivet. Derfor vil vi hos Mazars i Danmark dedikere de næste tre "Stories 2022. For Good" til de tre områder i ESG. ESG-æraen er her!

Denne første historie i trilogien har til formål at præsentere nogle fundamentale termer om konceptet samt at gennemgå "E'et". Lad os komme i gang!

Hvorfor er ESG vigtigt?

ESG-tilpassede mål, initiativer og resultater giver mange fordele for virksomhederne. Nogle af disse fordele omfatter øgede forretningsmuligheder, organisatorisk værdi, adgang til kapital, overholdelse af regler, fremtidssikring og styrkelse af brand. Desuden kan en forbedret risikostyring, tiltrækning af talenter og frem for alt overbevisningen om at gøre det rigtige, sikre en bæredygtig udvikling, regnes blandt fordelene.

Derfor er det vigtigt at tage ESG alvorligt, ikke kun for at beskytte planeten og vores samfund for fremtidige generationer, men også for at organisationer kan fremtidssikre sig selv. I den nuværende ESG-fokuserede kultur vil de virksomheder, der ikke tager disse aspekter til sig, sakke bagud og i stigende grad se sig overhalet indenom.

Hvad står "E" for?

"E" i ESG analyserer på virksomhedens resultater i forhold til dens påvirkning af det naturlige og fysiske miljø. I denne forstand kigges både på de miljømæssige aspekter, der påvirker en organisation, og på de påvirkninger, som en virksomhed har på miljøet.

På billedet nedenfor kan du se nogle af de emner, der falder ind under søjlen "E" i ESG:

Environmental aspects_DK

Hvorfor er "E" vigtigt for virksomhederne?

"E"-faktoren er uden tvivl forbundet med virksomhedernes indvirkning og indsats for at standse klimaforandringerne, som også er forbundet med det tvingende behov for at reducere udledningen af drivhusgasser fra deres aktiviteter, men også gennem hele deres værdikæde. Dette behov har gjort det relevant at skelne mellem tre områder, som virksomhederne skal vurdere, måle, kontrollere og reducere for at bidrage til både planetens sundhed og en bæredygtig udvikling.

  • Scope 1: direkte udledning fra virksomhedens egne eller kontrollerede kilder, som f.eks. brændstofforbrænding ved kørsel i virksomhedens køretøjer eller udledning af drivhusgasser fra virksomhedens egne faciliteter.
  • Scope 2: indirekte udledninger af købt elektricitet, varme, damp og køling, der forbruges af virksomheden.
  • Scope 3: alle andre indirekte udledninger, der stammer fra en virksomheds værdikæde, som f.eks. indkøbte varer og tjenesteydelser, affaldsproduktion og bortskaffelse, transport og distribution m.v. For mange virksomheder tegner scope 3 udledninger sig for mere end 70 % af deres CO2-aftryk.

I lyset af den negative indvirkning, som udledningerne har, er der et tvingende behov for at arbejde hen imod en "net-zero" udledning, og det bør stå i spidsen for virksomhedernes indsats.

For succesfuldt at starte denne rejse skal virksomhederne forstå de væsentlige påvirkninger, de har på planeten og miljøet, identificere risici og muligheder opstille passende KPI'er (Key Performance Indicators), der gør det muligt for dem at håndtere de identificerede udfordringer, påvirkninger og muligheder.

Nogle af de bæredygtigheds- og miljørelaterede KPI'er, som virksomheder bruger til at bidrage til positive forandringer, er følgende:

  • Udledning af drivhusgas og CO2-aftryk: ved at måle scope 1, 2 og 3 udledninger, kan virksomhederne vurdere, hvordan de direkte og indirekte påvirker klimaændringer og planeten.
  • Energiforbrug og -produktion: dette tegner sig for en stor del af udledningen af drivhusgasser.
  • Affaldsreduktion og genbrug: fordelen af at overvåge affaldshåndtering medvirker til at sikre, at deres produktion er bæredygtig, men også at selve produkterne kan genanvendes og dermed passer ind i en cirkulær økonomi.
  • Vandforbrug: forbrug af vand bliver stadig vigtigere på grund af klimaforandringernes indvirkning på vandkredsløbet og ressourceknaphed.

Hos Mazars i Danmark er E’et en kerneværdi

Mazars i Danmark bestræber sig på at gå foran som et godt eksempel og være bæredygtige. Mød nogle af vores kolleger og læs om hvordan de praktiserer bæredygtighed i deres dagligdag.

Marie Gunni Bergh – Director

Marie_Gunni_Bergh_nov 2015

Marie har implementeret mange bæredygtige tiltag i sin hverdag. Lad os gennemgå nogle af disse tiltag:

  • Marie og hendes familie, der består af fire medlemmer, lufttørrer deres tøj. Dette tiltag vedrører energiforbrug som KPI og kan føre til en reduktion af familiens CO2-aftryk med ca. 35 kg hver måned.
  • Hjemme sorterer familien affald til genbrug, hvilket vedrører KPI'en om affaldsreduktion og genbrug. Dette reducerer behovet for at udvinde råmaterialer samt forbruge naturressourcer og beskytter dermed naturlige levesteder. Det sparer også energi og undgår luft- og vandforurening fra udvinding af materialer, brug af energi og den forbrændingsproces, som produkterne på lossepladserne udsættes for.
  • Marie køber oftest second-hand varer, og hun og hendes familie donerer eller sælger det tøj, de ikke længere bruger, hvilket fremmer den så vigtige cirkulære økonomi.
  • Maries familie begrænser brusebade til 5 minutter for at undgå vandspild.

Mette Svendsen – Senior Manager

Mette_Svendsen_nyt 2019

Mette er en del af en familie bestående af to voksne og en 19-årig søn. De har forsøgt at bringe bæredygtighed ind i deres hverdag og her er nogle af deres bæredygtige tiltag:

  • For 25 år siden byggede de deres eget hus, hvor de allerede dengang overvejede energibesparende foranstaltninger. Således blev deres hus bygget med IHC (Intelligent House Control), som gør det muligt at styre de elektriske installationer via en pc eller app. Derudover opvarmes det varme vand af en varmepumpe, som både udnytter den varme luft i huset og sikrer et godt indeklima.
  • Desuden installerede Mettes familie for 10 år siden solceller på taget, som dækker en stor del af deres elforbrug: 58,8 % energibesparelse i 2021 og op til 93,8 % besparelse indtil nu i år. Hvert enkelt solpanels daglige produktion og det samlede forbrug for dagen/ugen/året registreres i en app, som gør det muligt for dem altid at holde styr på, hvornår solpanelerne producerer nok strøm til, at de kan bruge nogle af deres elapparater uden at forbruge købt energi.
  • Mettes familie har derudover i øjeblikket to biler, begge hybridbiler, som sandsynligvis kan reducere deres drivhusgasudledninger med ca. 45 %, sammenlignet med en almindelig benzin bil.
  • Hvad angår vandforbruget, har de en stor regnvandsbeholder til vanding i haven, som næsten kan dække deres vandbehov til dette formål.

I forbindelse med KPI'erne vedrørende udledning af drivhusgas, energiforbrug og -produktion samt vandforbrug er der ingen tvivl om, at de ovenfor beskrevne tiltag medfører en meget stor reduktion af CO2-aftrykket; f.eks. sparer Mettes familie normalt mellem 30 % og 40 % elektricitet hver måned sammenlignet med en almindelig husstand på grund af disse foranstaltninger.

Martin Kierkegaard – Senior

For Martin er det obligatorisk at træffe bæredygtige valg i vores liv. Han er overbevist om, at det ikke er for sent at ændre vores tiltag, og at ingen handling er for lille. Derfor gennemfører han flere bæredygtighedstilpassede tiltag i sin dagligdag, hvoraf de neden for beskrevne primært er knyttet til KPI'en udledning af drivhusgas:

  • Martin foretrækker (som Marie) at bruge cyklen. Ved at cykle fire gange om ugen mellem hjemmet og arbejdet sparer han mellem 175 og 200 kg CO2 om året.
  • De fleste af de fødevarer, han køber, er vegetariske, økologiske og købt i lokale butikker, når de er tilgængelige. Med dette tiltag bidrager Martin til at reducere drivhusgasudledninger, da transport af udenlandske fødevarer og kvæg er store kilder til metan, som ligesom andre drivhusgasser binder varme i atmosfæren. Faktisk står udledninger fra kvæg for omkring en tredjedel af de globale metanudledninger.
  • Det tøj, som han har, er hovedsageligt fra en leverandør med lokal produktion og med en høj forventet levetid. Han bidrager således til at mindske drivhusgasudledning fra den massive og konstante produktion af tøj, såvel som transporten heraf.

Alt i alt siger Martin, at "mine små dagligdags handlinger som at slukke unødvendigt lys i hjemmet eller afbestille fysiske reklamer kan virke uvæsentlige, men de er en del af mine bevidste handlinger og er en påmindelse om at passe på vores knappe ressourcer og vores miljø".