Vores etiske regelsæt

Vores code of conduct tjener os som et moralsk kompas i vores daglige gøremål. Det erklærer tydeligt, hvem vi er, hvad vi forventer af vores ansatte, og hvordan vi forventer, at alle hos Mazars opfører sig over for vores kunder, interessenter og samfundet i almindelighed.

I form af en praktisk guide bidrager det etiske regelsæt til at lede os gennem sådanne dilemmaer, som vores ansatte kan støde på i deres daglige virke, og det sætter grænser for, hvad der er anbefalelsesværdigt eller acceptabelt samt for, hvad der vil kunne sætte vores omdømme og andres tillid over styr.

At handle med integritet

Mazars’ succes er baseret på et tillidsforhold til vores kunder og interessenter. Vi skal altid være ærlige og reelle for at kunne opretholde denne tillid.

At være pålidelige

Vi tager ansvar for vores personlige og professionelle adfærd. Vi bekymrer os om vores påvirkning af samfundet, og vi tilstræber at gøre en afgørende forskel.

At have respekt for andre

Vores styrke ligger hos de mennesker, vi samarbejder med. Vi behandler andre med respekt, så de føler sig værdsatte på grund af deres forskellighed, enestående perspektiv og indsats.

At levere enestående kvalitet

Vi sigter konstant mod at levere et fremragende stykke arbejde. Vi skaber fornyelse og videreudvikling blandt vores ansatte, så de sættes i stand til at imødekomme vores kunders og interessenters behov, efterhånden som disse udvikler sig.

At tænke selvstændigt

Vi er betroede rådgivere. Vores råd er objektive og saglige. Vi værdsætter vores uafhængighed og handler altid i overensstemmelse med de fornemste professionelle normer.

At forme fremtiden

Mazars er en bæredygtig virksomhed. Vi skaber langsigtede forhold, stimulerer iværksætteri og planlægger generationsskifter.

Dokument

Code of Conduct