Juni - SDG nr. 9 “Industri, innovation og infrastruktur”

Nøglen til SDG nr. 9 er at opbygge en modstandsdygtig infrastruktur samt fremme bæredygtig industrialisering og innovation. Potentielt er resultatet af at have netop dette verdensmål i tankerne en dynamisk og konkurrencemæssig fordel. At kunne bidrage til en bedre verden ved økonomisk vækst, der reducerer arbejdsløsheden og afbalancerer arbejdet.

SDG nr. 9’s succes afhænger af, hvor gode vi er til at hjælpe hinanden. Især udviklingslandene har vanskeligt ved at bidrage, da de ikke har de samme ressourcer til at fremme udviklingen og nå målet inden 2030. Udviklingslandene er kendte for at være lavindkomstlande, der kæmper med dårlig infrastruktur og manglende bæredygtig udvikling generelt.

Derimod er mange europæiske lande kategoriseret som højt udviklede lande. Det betyder, at vi har en forpligtelse til at hjælpe netop udviklingslandene med at opnå en vellykket gennemførelse af verdensmål nr. 9.

Et godt eksempel er internettet. Mange mennesker tager internettet for givet. Tænk et øjeblik over, hvor meget tid du dagligt bruger på at være online? Der er stadig lande, hvor dette ikke er en mulighed. Det sidste år med Covid-19 har vi set, hvordan adgang til teknologi har gjort forskellen for, hvorvidt undervisning, hjemmearbejde, møder m.v. har kunnet opretholdes i nogle dele af verden og i andre slet ikke. Forestil dig lande hjælper hinanden ved at investere i innovation og teknologiske ideer. Investeringer i forskning og udvikling vokser, men ikke hurtigt nok. Med en god og omfattende infrastruktur kan vi sammen sørge for, at industrien trives og accelerere, så verdensmålene kan nås.

Mazars har en ambition om fornyelse med afsæt i en bæredygtig tankegang i alle lande med hjælp af vores tilstedeværelse. Det inkluderer bidrag til udviklingslandene, så vi sammen kan nå i mål.

Vores initiativer globalt i Mazars inkluderer blandt andet:

  • I 2020 indsamlede vi over 100 ideer fra 40 lande på tværs af alle niveauer - fra praktikanter til country managers. For at støtte denne indsats har vi et målrettet netværk af innovationsambassadører over hele verden. De står i front for disse initiativer og ansporer en kultur for innovation i den måde, vi arbejder på og servicerer vores kunder.
  • I 2018 oprettede vi vores første Tech Hub i Paris for at gøre vores ideer til faktiske løsninger, der omdanner den måde, vi betjener vores kunder på. Vi har nu syv Tech Hubs over hele verden og sigter mod at nå ti inden udgangen af 2021.

Hos Mazars i Danmark har vi en lokal Innovation officer, der har fingeren på pulsen med den løbende udvikling. På den måde sikrer vi, at vi er opdaterede med vores systemer, måden at arbejde på og ser løsninger. Dette er i tæt samarbejde med vores Sustainability officer, så alt, hvad vi implementerer, er bæredygtigt på lang sigt.

Mazars i Danmark gør følgende lokalt:

  • Deltager i træning og udvikling af nye systemer.
  • Anvende IT-værktøjer for rutineopgaver, og fokusere på personlig approach i forhold til at læse findings, for derved at kunne levere skræddersyede løsninger til vores kunder samt skabe bedre og sjovere udviklingsmuligheder for vores medarbejdere.
  • Fortsætte implementering af den digitale arbejdsplads, skabe muligheder og fordele for medarbejdere, der arbejder hjemmefra eller eksternt, ved at sikre bæredygtige medarbejderforhold, balance i arbejdslivet og reducere behovet for rejser.
  • Implementere nye systemer og procedurer, der er udviklet med Group Hubs, hvor det er relevant for at udnytte Mazars’ viden ressourcer på verdensplan. Dette inkluderer i mange tilfælde integrerede support- og feedbackfunktioner, der sikrer den bedste udvikling af gruppeværktøjer til gavn for hele organisationen.

Vi skal huske at have et kreativt sind og se løsninger i alt, hvad vi gør. Det vil forbedre vores dagligdag og hjælper os til at opnå verdensmål nr. 9.

Relateret indhold